Jalousi

Jalousi opstår, når en person føler sin værdifulde relation truet af en imaginær eller virkelig rival. Der findes mange former for jalousi: søskendejalousi, jalousi i parforholdet, jalousi over for familie, venner og bekendte, jalousi over for kolleger og chefen. Jalousi over for vildt fremmede. Det er svært at definere jalousi, fordi det er en sammensat følelse, som viser sig og udtrykkes på mange forskellige måder. Jalousien viser sig både som tanker, følelser og i måden, som den der er jaloux reagerer på - altså i handlingerne. Men da både tankerne, følelserne og handlingerne er forskellig fra individ til individ, er det næsten umuligt, at lave en entydig definition på jalousi. Nok derfor, at der findes så mange forskellige definitioner.

En af forskellene på jalousi og misundelse er, at jalousi opstår, når man tror, at man er ved at miste noget, som man har, eller synes man har krav på, mens misundelse opstår, når man tror, at man ikke kan få det, som en anden har.

Jalousi kan vi genkende hos andre, men sjældent hos os selv. Hvis én siger til os: "Du er jaloux". Så vil de fleste svare: "Nej, jeg er ikke!", og så vil vi begynde at forklare og komme med argumenter, som har til formål, at få modparten til at indse det rimelige i vore urimelig reaktioner. Jalousi er nemlig en skamfyldt følelse. Det kan samtidig være en yderst voldsom følelse, som kan fylde rigtig meget i den jalousihavendes liv. Den er pinefuld for både den der har følelse, den, som jalousien rettes mod, og for de omgivelserne, som er så uheldige at overvære en jalousiudladning. Jalousifølelsen kan være altfortærende og fuldstændigt dominere et menneskes liv.

Den amerikanske psykolog Sybil Hart konkluderer, at jalousi er en medfødt følelse og ikke et resultat af sociale påvirkninger. Men andre mener det modsatte, og nogen mener, at det er både og. Nogen mener, at jalousi ikke kan helbredes. Andre mener, at jalousi kan helbredes.

Jalousiniveauet bevæger sig på en skala fra "sund jalousi" til "sygelige jalousi", hvor sidstnævnte i værste fald kan føre til mord. Jalousi er, i den slemme form, en form for paranoia, hvor personen lider af en vrangforestilling. Sygelig jalousi kan i værste fald bunde i en personlighedsforstyrrelse, som ofte er en vedvarende tilstand.

"Sund jalousi" kan gøre relationer bedre, hvis den jaloux evner at erkende følelsen hos sig selv, sætte det rigtige navn på følelsen, og forstår at handle på sin følelse på en sådan måde, at han/hun bliver mere attraktiv for den, som han er jaloux på. "Sund jalousi" kan dermed være med til, at vi i højere grad får/beholder dét, som vi har lyst til. Ikke nødvendigvis har behov for.

"Usund jalousi" er, når jalousifølelsen, jalousitankerne eller jalousihandlingerne medfører, at man enten mister dét, som man havde eller følelsen forhindrer en i, at få det, som man synes, at man har krav på. Jalousi bliver også usund, når jalousien medfører, at man ændrer personlighed i en uhensigtsmæssig retning, som enten skader en selv eller omgivelserne.

Sygelig jalousi er rigtig svær at gøre noget ved, og usund jalousi kan ikke bare sådan lige fjernes fra personen. Men med professionnel hjælp og rigtig hårdt arbejde fra den, der har jalousien, kan man - om end ikke komme af med den - så lære, at kontrollere følelsen, så den hverken hæmmer eller skader en selv eller omgivelserne. Første step i en behandling der har til formål, at styre jalousifølelsen, så den bliver en medspiller og ikke en modspiller, er, som med så mange andre følelser, en erkendelse af, at man er jaloux. For først da, kan man søge den rette professionnelle hjælp, som ofte vil bestå i at finde frem til, hvorfor man har disse følelser (årsagen/årsagerne), og svaret er sjældent enkelt.